Sundhedsfaglig konsulent søges til attraktiv stilling i Handicapformidlingens ”hovedkvarter” - Hvalsø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Handicapformidlingen.dk 
OMRÅDE: 
Hvalsø, Sjælland
SØG JOBBET: Ansøg her

Vi søger en dygtig og engageret Sygeplejerske/SSA til stilling som sundhedsfaglig konsulent. Du vil, i tæt samarbejde med dine kollegaer, være med til at få tingene til at ske, og sikre at hjælperordninger trives og udvikles mod endnu højere standarder for kvalitet og stabilitet.

Er du en person der motiveres af, og formår, at tilbyde at levere nærværende fjernledelse; at jonglere samtidige opgaver med godt humør? Være fordybet i langsigtet kompleks vagtplanlægning, servicere regional samarbejdspartner telefonisk og færdiggøre mødenotat sideløbende med hyggelig kollegasparring?

-Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Sammen med dine nærmeste kolleger, får du en alsidig hverdag med store frihedsgrader og selvstændigt ansvar. Vores omgangstone er uformel og humoristisk, og vi går ikke på kompromis med arbejdsglæden, selvom det går stærkt. Godt kollegaskab er i højsæde, vi hjælper hinanden og skaber succes i fællesskab.

I din hverdag vil du, sammen med dine nærmeste kollegaer, blive mødt med opgaver indenfor; rekruttering, praktisk planlægning og gennemførelse af arbejdsgiveropgaver, og ansvar for drift af hjælperteams under hensyn til detaljeret kravspecifikation.

En af din fornemmeste opgave er desuden at skabe og vedligeholde vores tætte relationer til borger og hjælperne, samt vores mange tværfaglige, og tværsektorielle, samarbejdspartnere.

Erfaring indenfor området kan være en fordel. Men har du den rette profil og indstilling, vægtes dette ligesom branchespecifik erfaring. Vi tilbyder grundig oplæring, sparring og tæt samarbejde med erfarne kollegaer. Du vil blive tilbudt rådgiverkursus på Respirationscenter Øst. Ligesom vi, efter behov, tilbyder oplæring og efterfølgende certificering i invasiv/non-invasiv respiratorisk behandling.

Som Sundhedsfaglig konsulent vil du bl.a. have følgende ansvarsområder/funktioner:

  • Drifthåndtering af egne faste teams, herunder udarbejdelse af vagtplaner, håndtering af ferie/sygdom
  • Indgå i et tæt samarbejde med borger, hjælpere i teamet, regioner og kommuner
  • Afholde teammøder
  • Vagtplanlægning/vagtdækning/ferieplanlægning
  • Faglig sparring med teamet
  • Delegationsansvarlig på egne ordninger, og i ydertiden, efter rul ansvarlig for flere ordninger

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Du har autorisation som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Erfaring indenfor det respiratoriske område er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med rekruttering og teamledelse er en fordel, men ikke et krav
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer – med en løsningsorienteret tilgang
  • Du tilstræber at gøre en forskel for borgere og forankre vores motto: ”Alle fortjener en god dag”
  • Du overskuer og efterlever kvalitetssikringsstandarder til ”punkt og prikke”
  • Du sætter en ære i at arbejde med, og medvirke til, et sundt og godt arbejdsmiljø for alle
  • IT-kompetencer på brugerniveau
  • Du er villig til at bruge egen bil i jobbet, kørsel efter statens takst.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge. Fixtiden er kl. 09.00-15.00. Arbejdstiden udenfor fixtiden er fleksibel, hvilket betyder der er mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden under hensyntagen til opgaver og efter aftale. Efter din oplæring fordeles opgaver forbundet med akut opstået vagtdækning, mellem dig og dine kollegaer, jf. rulleplan med fix-tid kl.10.00-18.00 (ca. én gang om ugen). Desuden må varetagelse af sundhedsfaglig delegationslinje, efter rulleplan, påregnes varetaget udenfor kontorets åbningstid fra eget hjem.

Handicapformidlingen har siden 2009 udfoldet klare visioner for etablering af tryghed og trivsel i hverdagen for borgere med handicap, og for alle vores dedikerede medarbejdere og tilknyttede samarbejdspartnere.
Med over 4000 ansatte og et stærkt fundament som Danmarks største leverandør af BPA-timer, er vi en stabil vækst-virksomhed med en sund økonomi.

Handicapformidlingen er et sikkert valg på de største regionale rammeaftaler indenfor etablering og levering af hjælperteams til borgere i respiratorisk behandling. Vi søger hermed en kollega til vores afdeling i Hvalsø, som sikrer 100% leverance, i høj kvalitet når der visiteres respiratorisk behandling i hjemmet til borgere i Region Sjælland.

Vi har en stærk kultur på tværs af vores kontores lokationer, som vi blandt andet dyrker gennem mangfoldige sociale og fagligt inspirerende arrangementer.
Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores Ledende respiratorisk ansvarlige sygeplejerske Louise Nybolouise@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 302
Handicapformidlingen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
Du kan læse meget mere om Handicapformidlingen her: https://handicapformidlingen.dk/

Ansøgningsproces:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18.03.2024

Ansøgninger behandles løbende som de kommer ind – da vi som sagt oplever en rivende vækst – og derfor søger en god kollega som dig, netop nu.
Samtaler vil blive holdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale.

Vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, såfremt den rette kandidat er fundet. Hvis du ikke har hørt noget fra os senest den 01.04.2024 er stillingen besat til anden side.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001722

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet