Spirituspåvirket lastbilchauffør standset på Tølløsevej i Hvalsø

dato

En patrulje standsede en lastbil på Tølløsevej i Hvalsø kl. 10.52, da der var mistanke om, at føreren var spirituspåvirket. Alkometertesten bekræftede mistanken, og chaufføren, en 51-årig mand fra Sverige, havde en promille over det tilladte.

Chaufføren blev anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve. Ved siden af førersædet i lastbilen blev der fundet to vodkaflasker, hvoraf den ene var halvtom. Tungvognsspecialister blev tilkaldt for at tjekke lastbilen, som viste sig at være i orden, og reglerne for køre/hviletider var overholdt.

Vognmanden blev kontaktet for at hente lastbilen. Den 51-årige mand blev løsladt, men han vil høre mere i sagen, når resultatet af blodprøven foreligger.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi