BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Personale søges til Opholdsstedet Hjortemarksgaard
I landsbyen Kisserup mellem Hvalsø og Lejre ligger Hjortemarksgaard, som er hjem for en lille gruppe unge med handicap som f.eks. kromosomfejl og udviklingsforstyrrelser. Vi har et aktivitets- og samværstilbud (§ 104) primært rettet mod egne beboere, og to af vores beboere har deres STU tilbud hos os.
Vores faglige grundlag er neurologien, og vi arbejder derfor neuropædagogisk. Vi bruger vores smukke omgivelser, dyrene på gården, samt de praktiske gøremål, til at skabe en god ramme om et hjem for vores unge. Vi er lille sted, og det er der nogen der trives rigtig godt med. De unge beboere kan finde ro og terapi i omgangen med dyr, den friske luft og fysisk aktivitet i naturen omkring os. Kosten er en integreret del af behandlingen, og består af frisklavet mad, herunder egne produkter fra mark og køkkenhave.
Vi arbejder alle tværfagligt, og alle hjælper med alle opgaver, inkl. madlavning og rengøring.
Hvis du trives med både at bruge krop, hænder og hjerne i dit arbejde, vil du måske også trives hos os.
Hvis du kan lide at arbejde både ude og inde, samt have en varieret arbejdsdag, er vi måske et sted for dig.
Hvis du er åben for konstruktiv feedback og klar til at give dine kollegaer og ledelse det samme, vil Hjortemarkgaard måske være en god arbejdsplads for dig.
Vi tilrettelægger arbejdstiden individuelt og kan tage hensyn til mange ønsker, men alle skal være en del af weekend-, aften- og nattearbejdet. Vi har sovende rådighedsvagter om natten.
Vi forventer, at du enten har en relevant uddannelse indenfor sundhed, undervisning, pædagogik eller som ergo- eller fysioterapeut eller en håndværksmæssig uddannelse og erfaring med specialområdet.
Ansættelse 1. sep eller snarest derefter.
Rundvisning og samtaler afholdes i uge 29, 30 og 31.
Flere af vores beboere har kun begrænset talesprog. Derfor vil ansøgere med erfaring med tegn til tale samt brug af boardmaker, pecs eller anden støttet kommunikation blive foretrukket. Vi har flere beboere som har brug for en del personlig pleje.
Læs mere på hjortemarksgaard.dk
Send din ansøgning på mail til daglig leder Louise Glifberg på louiseglifberg@hjortemarksgaard.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Opholdsstedet Hjortemarksgaard ApS, Hjortemarksvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081516