Pædagogisk assistent søges til udfordrende og udviklende før-skolegruppe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

BRÆNDER DU FOR AT UDVIKLE OG UDFORDRE BØRNEHAVENS ÆLDSTE BØRN?

Så er jobbet som pædagogisk assistent eller -medhjælper i vores før-skolegruppe i Børnehuset Møllebjerghave lige noget for dig!

Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible, hvis du har andre ønsker. Start snarest muligt men senest 1.9.24

Hvis du har lyst til at lege, lære og grine med vores ældste børn, er det dig, vi netop står og mangler. Vi søger en kompetent medarbejder til vores storegruppe, som vil give børnene et lærerigt og godt sidste år i børnehave, inden de starter i skole.

Vi er i gang med et udvidet samarbejde med indskolingen på Hvalsø Skole omkring overgangspædagogik som bl.a. andet indebærer fællesmøder med skolens personale og besøg i børnehaveklassen.

Anerkendelse, omsorg og udvikling

I Møllebjerghave vil vi gøre en forskel i børns liv.

Vi ser vores børn som hele individer - og det er vigtigt for os, at vi hjælper både børnegruppen og det enkelte barn i deres udvikling og til at drage omsorg for hinanden i et forpligtende fællesskab.

Vi arbejder med at indføre værktøjerne fra Nest pædagogikken, med genkendelighed og struktur på hverdagen. Og hvor grundtanken er, at hvis barnet ikke lykkedes, er det os som pædagogisk personale, der skal gøre noget andet.

Vi har et godt kollegaskab, hvor der både er plads til grin, faglige snakke og fordybelse.

Samarbejdet med den samlede forældregruppe og med forældrebestyrelsen er præget af stor tillid og engagement.

I Møllebjerghave har vi plads til ca. 24 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn. Det er vigtigt for os at skabe et rum, hvor både voksne og børn kender hinanden - ligesom vi skal være trygge i hinandens selskab. Vi er et hus, hvor der er højt til loftet og vi har masser af plads både inde og ude til at udvikle vores dejlige børns relationer, selvstændighed, motorik og sprog. I tråd med visionerne i Lejre kommune spiller udelivet og brugen af naturen en stor rolle i vores hverdag.

Vi leder efter en ny kollega, der:

  • har et stort fagligt engagement og brænder for at give børnene en udviklende hverdag, inden de starter i skole.
  • ser barnets ressourcer i stedet for dets begrænsninger
  • gerne må have specialpædagogisk erfaring
  • besidder en god portion humor og har lyst til at grine med både børn og kollegaer.
  • er god til klar og åben dialog, og formår at give både positiv og negativ feedback.
  • har en arbejdstilgang som naturligt tager udgangspunkt i det pædagogiske udviklingsrum, og du har lyst til at tilrettelægge og udføre alsidige aktiviteter i respekt for og samarbejde med dine kollegaer.
  • med anerkendelse kan skabe en tydelig og struktureret dag for børnegruppen.

Vi kan tilbyde et job med:

  • skønne børn med engagerede forældre
  • et spændende samarbejde mellem et bredt spekter af fagpersonale
  • et samarbejde i personalegruppen om at få Nest etableret og integreret i vores pædagogiske praksis.
  • plads til sjov og humor
  • et godt kollegaskab.
  • nærværende ledelse - som også er til at finde på gulvet ved behov
  • tid til pædagogiske drøftelser, evaluering og forberedelse (ø-tid)
  • mulighed for videreuddannelse

Er du nysgerrig efter at høre mere, så kontakt daginstitutionsleder Kirsten Varming Hansen på tlf. 30 59 76 34 eller leder trainee Nicolai Raetzel tlf 30 59 76 40. Vi glæder os til at vise dig vores dejlige børnehus.

Sidste ansøgningsfrist 28.06.24 og vi afholder samtaler i torsdag den 4. juli efter kl. 16.

Løn og ansættelse: .

Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest samt børneattest på ansøger, der indstilles til stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069436

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet