Pædagog til Røde Kors asylafdeling søges: Gør en forskel for børn i svær livssituation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at gøre en forskel for en særlig gruppe af børn i en svær livssituation, og ønsker du at arbejde i en humanitær organisation, hvor du dagligt møder mange nationaliteter? Er du drevet af faglighed og trives du med vekslende arbejdsopgaver? Så skal du læse videre.

Røde Kors asylafdeling søger en pædagog til klubben på center Avnstrup. Klubtilbuddet er for børn og unge i alderen 6-16 år.

Avnstrup er et udrejsecenter for familier med børn, som har fået afslag på deres asylsag og skal rejse fra Danmark. Opholdslængden på centret er forskelligt fra familie til familie, og nogle familier opholder sig på centret i længere tid.
Dagligdagen på centret er præget af høj faglighed, med fokus på det enkelte barns trivsel. Som vores kommende kollega bliver du en del af et stærkt og professionelt team bestående af pædagoger og lærere i hhv. vuggestue, børnehave, klub og vores Børneskole - alle med solid erfaring fra arbejdet med børn og unge i asylfasen.

Røde Kors asylafdeling er en organisation med en stor grad af omskiftelighed, da vores aktiviteter er drevet af udviklingen på asylområdet. Vi er løbende i færd med at skabe de bedste rammer for børn og unge i takt med, at kravene til og rammen for opgavevaretagelsen ændres. Derfor er vi på udkig efter en ny kollega, som er nysgerrig, engageret og reflekterende, og som har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af det pædagogiske felt i samarbejde med kollegaer og ledelse.

Vores overordnede opgave er at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag med fremtidsperspektiv for beboere, mens de befinder sig i asylfasen.

Du kan læse mere om Udrejsecenter Avnstrup her.


Arbejdsopgaver:

  • At være med til at sikre et udviklende og pædagogisk kvalificeret fritidstilbud, hvor du gerne byder ind med aktiviteter indenfor musik, natur, bevægelse eller gaming.
  • At støtte og vejlede forældrene i at bevare og styrke deres forældreevne
  • At observere, vurdere og beskrive børn med henblik på at afdække særlige behov af fysisk, psykisk eller social karakter
  • At medvirke til udarbejdelse af handlingsplaner for børn med særlige behov
  • At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, herunder deltage i tværfaglig koordinering med evt. indsats/støtteforanstaltning for øje
Lidt om dig:

Vi forventer, at du har pædagogisk uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring, f.eks. fra et lignende arbejde med mennesker med anden kulturelt baggrund end dansk eller arbejde med socialt udsatte børn og familier. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan skabe en tryg og tillidsfuld relation til børn og deres forældre
  • Kan hurtigt danne overblik over en given situation og agere ansvarsfuldt ud fra den
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har erfaring med konflikthåndtering
  • Er fleksibel og i stand til at arbejde struktureret, målrettet og tværfagligt
  • Gode samarbejdsevner og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • Sikker i mundtlig og skriftlig formidling på dansk grundet dokumentationsarbejde God til engelsk, kendskab til flere sprog vil være en fordel
  • Gode digitale kompetencer

Vi tilbyder:
Arbejde i en spændende politiskstyret organisation med et humanitært værdigrundlag
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, blandt andet gennem midler fra Den Statslige Kompetencefond
Rig mulighed for tværfagligt samarbejde, hvor du har mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil
En arbejdsplads med kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø
Tilbud om obligatorisk supervision



Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med HK/SL (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt, med for-og eftermiddagsvagter, to ugentlige aftenvagter og evt. weekendvagter. Vagter i vuggestue, børnehave og Børneskole kan forekomme.
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter nærmere aftale
Arbejdssted: Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Attester: Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Yderligere oplysninger: Kan i uge 29 fås ved henvendelse til funktionsleder Anne-Mette B. Pedersen på mail abp@redcross.dk eller telefon 3527 9824 og i uge 30 og 31 til koordinator Katrine Blomsterberg på mail kabl@redcross.dk eller telefon 2361 2598
Ansøgningsfrist: 4. august 2024
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 32 og 33



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DANSK RØDE KORS (Center Avnstrup), Avnstrupvej , 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085884

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet