Nyttejobskoordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teknisk Drift i Lejre Kommune søger en Nyttejobkoordinator til at varetage opgaven omkring nytteindsatsen for borger i Lejre Kommune, der er i aktivering. Vores nytteindsats har til formål at sikre at ledige borgere, der er jobparate, udfører et meningsfuldt stykke arbejde for kommunen. Nytteindsatsen fungerer også som praktiksted for et mindre antal borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Din primære opgave som nyttejobskoordinator vil derfor være at drive vores nuværende nytteindsats videre.

Samtidig har vi brug for, at du som nyttejobskoordinator også kan tænke med i et udviklingsspor. Lejre Kommune står - som alle andre kommuner i landet - overfor at skulle indføre den nye aftale om 37 timers arbejdpligt for borgere i kontanthjælpssystemet. Aftalen forventes at træde i kraft den 1.1.2025. Det betyder, at vi i løbet af 2024 skal udvikle vores nytteindsats, så vi fra 2025 er klar til at løse den nye opgave.

Om jobbet

Teknisk Drift er derfor på udkig efter en praktiker med erfaring fra koordination og styring af aktiveringsprojekter, og som samtidig er stærk i relationsarbejde og har nogle stærke administrative og kommunikative evner.

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig uddannelse og måske har arbejdet inden for et lignende område. Vi forventer også, at du er kreativ, da vi har tilknyttet et genbrugsværksted, der samarbejder med Lejre Kommunes genbrugsbutik.

I jobbet vil du blandt andet skulle arbejde med følgende opgaver:

  • Koordinering af Teknisk Drifts nytteindsats, herunder planlægning og styring af den konkrete nytteindsats ude på arbejdspladsen i samarbejde med de øvrige medarbejdere i Teknisk Drift
  • Vejlede borgerne i nyttejob om hvad det vil sige at være en medarbejder på arbejdsmarkedet
  • Være bindeled mellem borgere i nyttejob, Jobcentret samt øvrige afdelinger der modtager nyttejobbere
  • Lejlighedsvis understøtte borgere i nytteindsatsen i bla. jobsøgning og cv
  • Ad hoc opgaver efter aftaler med Teknisk Drifts daglige leder
  • I samarbejde med Teknisk Drift, samt Center for Job og Scial - Jobcenter Lejre medvirke til den kommende udvikling af nytteindsatsen

Samtidig vil vi kunne tilbyde følgende:

  • Ansættelse i fast stilling på 37 timer
  • Tiltrædelse den 1/7 2024 eller efter nærmere aftale
  • Løn- og ansættelsesforhold som følger gældende overenskomst, herunder reglerne for Ny løn
  • Et udfordrende og meget selvstændigt job
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor du kommer til at gøre en forskel for dine borgere
  • Engagerede kollegaer
Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er fleksibel, rummelig og robust og ikke lader dig påvirke følelsesmæssigt
  • Brænder for at arbejde med gruppen af jobparate og aktivitetsparate borgere
  • Kan arbejde motivationsfremmende og ressourceorienteret med gruppen
  • Har erfaring med relationsarbejde
  • Har minimum B kørekort.
  • Har en praktisk baggrund – og gerne en håndværksmæssig uddannelse - med hænderne skruet ordentligt på
  • At du er god til administration og kommunikation i skrift og tale og har flair for it-systemer
Løn og ansættelse

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. maj 2024 med mulighed for anden samtale den 30. maj.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041111

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet