Klinisk udviklingssygeplejerske søges til Lejre Kommune for at lede kvalitetsudvikling i hjemmepleje og sygepleje

dato

Er du en erfaren sygeplejerske med en passion for kvalitetsudvikling og implementering af nye tiltag? Ønsker du at spille en central rolle i udviklingen af hjemmeplejen og sygeplejen i Lejre Kommune? Så er du måske vores nye Kliniske udviklingssygeplejerske.

Om stillingen:

Vi søger en Klinisk udviklingssygeplejerske, der skal bidrage til at styrke implementeringskraften i Hjemmeplejen og Sygeplejen i Lejre Kommune. Du vil spille en central rolle i at sikre, at strategiske udviklingstiltag bliver implementeret i den daglige drift. Stillingen indebærer systematisk kompetenceudvikling, kvalitetssikring af indsatser og en tæt tilknytning til arbejdet på tværs af matriklerne. Du vil arbejde tæt sammen med leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen samt teamlederne for at sikre fremdrift i udviklingstiltag, implementering af nye arbejdsgange og anvendelse af data til faglig udvikling og kvalitetsforbedringer i den daglige praksis.

Den gennemsnitlige arbejdstid ligger på 32 timer pr. uge (mulighed for individuelle ønsker). Fortrinsvis i dagtimerne, aftenvagter kan forekomme ved konkrete udviklingstiltag. Arbejdssted på 4 matrikler. Klinisk udviklingssygeplejerske er ansat i Hjemmeplejen og Sygeplejen i Lejre Kommune. Nærmeste leder er chef for Hjemmeplejen og Sygeplejen.

Opgaver:

  • Vejledning og sparring: Yde vejledning og sparring til teamledere og medarbejdere i komplekse borgerforløb, med udgangspunkt i en avanceret helhedsforståelse af borgerens og pårørendes situation. Du vil være fysisk til stede og være en aktiv del af praksis i arbejdet med de udfordrende borgerforløb.
  • Deltagelse i møder: Deltage i møder med borgere, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere i udvalgte, komplekse borgerforløb.
  • Forløbskoordinering: Målrettet forløbskoordinering i udvalgte borgerforløb, der har en høj grad af medicinsk, social, psykisk og/eller organisatorisk kompleksitet.
  • Helhedssituation: Bidrage til, at borgerens helhedssituation bliver grundlag for afgørelser i borgerforløb, herunder at sikre at strategiske beslutninger bliver implementeret på en måde, der er relevant og praktisk anvendelig i den daglige pleje og behandling.
  • Udvikling: Implementering og deltage i facilitering og drift af projekter eller udviklingstiltag, og sikre at de bliver forankret i den daglige drift gennem tæt opfølgning og sparring.
  • Formidling: Lærings- og udviklingsorienteret formidling på alle faglige niveauer, med afsæt i organisationens behov, og sikre at denne formidling integreres i de daglige arbejdsprocesser.
  • Deltagelse i faglige fora: Indgå aktivt i relevante faglige fora for at fremme udviklingen af sygeplejepraksis, og bidrage med input fra praksis, der kan informere de strategiske beslutninger.
  • Udarbejdelse af vejledninger: Medvirke til udarbejdelse af instrukser, vejledninger og arbejdsbeskrivelser, der er tæt knyttet til den kliniske virkelighed og den daglige drift i hjemmeplejen og sygeplejen.

Vi tilbyder:

  • En central og udviklende rolle i et engageret team med høj faglighed.
  • Tæt samarbejde med leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen samt teamlederne, med daglig praksisnær tilgang til udviklingsarbejdet.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • En stilling, hvor du vil være tæt på arbejdet med kerneopgaven, og have stor indflydelse på praksisudviklingen.

Vi søger en kandidat, der har følgende kvalifikationer:

  • Uddannet sygeplejerske med en overbygning til uddannelsen, borgernær uddannelse, facilitering, og/eller formidling.
  • Erfaring med eller interesse for at koordinere samarbejde med både interne og eksterne aktører.
  • Evne til at deltage i og fremme samarbejde, og en praktisk forståelse for, hvordan man skaber værdi gennem samarbejde.
  • Gode kommunikationsevner, både i forhold til borgere og pårørende samt i det mono- og tværfaglige samarbejde.
  • Interesse for udvikling indenfor området.
  • Kendskab til lovgivningen indenfor kommunal sygepleje og hjemmepleje.
  • Evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og metodisk.
  • Organisationsforståelse både på kommunalt niveau og i et tværsektorielt perspektiv.
  • Evne til at skabe relationer og være en synlig faglig sparringspartner både for medarbejdere og ledelse.

Er du den rette til stillingen? Hvis du kan se dig selv i ovenstående og har lyst til at bidrage til udviklingen af Hjemmeplejen og Sygeplejen i Lejre Kommune, så vil vi meget gerne høre fra dig!


Samtaler forventes afholdt d. 9. maj. Evt. 2. samtale d. 14. maj.


Løn og ansættelsesforhold: Fastlægges efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation, efter gældende overenskomst.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Lejre Kommune
Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Kirke Såby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/142f6551-ec69-45b3-9555-f2b37063418f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet