Kliniksekretær til sundhedsklinikken hos Røde Kors asylcenter i Hvalsø

dato

Vil du arbejde i verdens største humanitære organisation og blive en del af en arbejdsplads drevet af faglighed, engagement og et godt fællesskab, hvor nærvær og medmenneskelighed er kerneværdier, og hvor du vil spille en vigtig rolle ved at understøtte kerneforretningen med administrative opgaver og dagligt at gøre en forskel for asylansøgere og ansatte? Så er du måske vores kommende kliniksekretær i sundhedsklinikken på Center Avnstrup.

Center Avnstrup er et udrejsecenter for familier med børn, som har fået afslag på deres asylsag og skal rejse fra Danmark. Opholdslængden på centret er forskelligt fra familie til familie, og nogle familier opholder sig på centret i længere tid.

Organisatorisk bliver du ansat på Center Avnstrup, men sundhedspersonalet skal også udføre opgaver på det kommende asylcenter Hvalsø. Derfor opnormerer vi i sundhedsklinikken.

Center Hvalsø åbner på samme matrikel som Udrejsecenter Avnstrup og skal om lidt tage imod omkring 80 beboere. Det er et opholdscenter for en gruppe af asylansøgere, som i forvejen er i asylsystemet, og som flytter til Center Hvalsø som følge af lukning af Center Jelling i Jylland. Blandt beboere er familier og enlige, med og uden børn. På centret bliver der også etableret et særligt afsnit for enlige kvinder. Fælles for de kommende beboere er, at de alle er i det stadie i asylsagsbehandlingen, hvor de afventer svar på deres asylansøgning fra udlændingemyndighederne, og de er alle beboere med særlige behov grundet diverse fysiske og psykiske udfordringer.

Læs mere om Center Avnstrup her.



Om sundhedsklinikken

Sundhedsklinikken er en af flere sundhedsklinikker på asylcentre drevet af Røde Kors. Som kliniksekretær bliver du en del af et stærkt tværfagligt team bestående af sygeplejersker, sundhedsplejerske samt tilknyttede psykologer, psykiater og læger. I klinikken vil du også møde social- og sundhedsassistenter, som varetager hjemmeplejeopgaver til centrets beboer, men ikke er ansat i klinikken. Din rolle er helt i hjertet af klinikken, hvor du hver dag modtager beboerne og er ansigtet i klinikkens reception.



Dine arbejdsopgaver

Som kliniksekretær kommer du til at få en afvekslende hverdag med varierende opgaver, som både understøtter ledelsen, beboerne og klinikkens medarbejdere. Her er eksempler på opgaver i funktionen:

  • Betjening af beboere i skranken og på telefonen
  • Håndtering af beboerhenvendelser og visitation til sygeplejerskekonsultationer i åben klinik
  • Booking af behandlingstider i og uden for klinikken
  • Håndtering af mails og udarbejdelse af henvisninger
  • Bestilling af tolke, transport og varer samt betaling af regninger
  • Kontakt og samarbejde med eksterne behandlere
  • Indgå i samarbejde om kautionssager
  • Dagligt arbejde i IT-systemer, herunder journalsystemet EG Clinea samt økonomi- og øvrige administrative systemer
  • Sikre orden i venteværelset
  • Forberedelse af møder og referatskrivning
  • Ad hoc-opgaver



Hvem er du

Vi er på udkig efter dig der har en relevant kontoruddannelse eller er uddannet sundhedsadministrativ koordinator – gerne med erfaring som kliniksekretær. Erfaring med arbejde i multikulturelle miljøer vil være en styrke. Derudover skal du kunne se dig selv i følgende beskrivelse:

  • Du møder vores beboere med en medmenneskelig og respektfuld tilgang og sikrer, at beboerne får en god og tryg behandling
  • Du er engageret i sundhedsklinikkens opgaver generelt og bidrager aktivt til hverdagen
  • Du arbejder struktureret, er fleksibel og nysgerrig i din tilgang til opgaver
  • Du bevarer overblikket - også på dage med mange bolde i luften
  • Du kan arbejde selvstændigt og er fagligt sikker i din opgaveløsning
  • Du har erfaring med regnskabsopgaver og er fortrolig med IT-systemer
  • Du taler engelsk på samtaleniveau. Kendskab til andre sprog er en fordel.


Vi tilbyder

Hos os får du et meningsfuldt job i en spændende organisation med et stærkt humanitært værdigrundlag, hvor du har mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker på flugt. Du får god mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil og være med til at præge hverdagen i sundhedsklinikken.

Du bliver en del af en klinik med et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi aktivt spiller hinanden gode i det daglige samarbejde.

Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel og arbejdsmiljø højt. Derfor arbejder vi løbende med at skabe og fastholde arbejdsglæde og et sundt arbejdsmiljø, og du vil være omfattet af tilbud om obligatorisk supervision.

Stillingen er tilrettelagt på hverdage med fri i weekender og på helligdage.


Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker efter overenskomst med HK (Stat)
Arbejdstid: 28 timer ugentligt, mandag - fredag i dagtimerne
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. marts 2026
Ansøgningsfrist: 11. januar 2026
Arbejdssted: Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Attester: Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Sundhedsleder Henriette Jørgensen på telefon 51303403 og mail hesj@redcross.dk

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende og umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen.

Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Send din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at læse den.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

DANSK RØDE KORS (Center Avnstrup), Avnstrupvej , 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0201d553-802c-468c-a5af-3f5def9e93ac

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet