Hjemmeplejen distrikt Hvalsø søger teamleder, der har fokus på faglig udvikling og tæt personaleledelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du særlig interesse for primær sektor, det nære sundhedsvæsen, geriatri og demens og brænder for at udøve nærværende og situationsbestemt ledelse i hjemmeplejen? Har du dokumenteret ledererfaring og sundhedsfaglig grunduddannelse? Er du en tydelig leder med et positivt, imødekommende og løsningsorienteret sind? Så er du måske den nye teamleder vi søger.

Om dig

Vi ønsker en leder som genkender sig selv i nedenstående:

  • Du har en sygeplejerskeuddannelse eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Dokumenteret ledelsesfaring
  • Du har – eller ønsker at gennemføre en lederuddannelse på diplomlederniveau
  • Du har fokus på den faglige ledelse og udvikling
  • Du prioriterer et respektfuldt og engageret tværfagligt samarbejde, som fundament for en sammenhængende indsats over for hjemmeplejens- sygeplejens borgere
  • Du fremstår som synlig, tydelig og nærværende leder såvel internt som eksternt
  • Du formår at prioritere dine opgaver og din tid i en døgndrevet drift og trives i en dynamisk kultur i et professionelt miljø
  • Du er positiv, imødekommende og løsningsorienteret i dit samarbejde med personale, lederkollegaer, tillidsvalgte, borgere og pårørende
  • Du har erfaring med økonomi – og ressourcestyring og kan løfte ansvaret i forhold til budgetoverholdelse i eget område
  • Du har den nødvendige viden om gældende overenskomster og arbejdstidsaftaler indenfor området
  • Du har gode kommunikative kompetencer på skrift og i tale og kan sætte tydelig retning for dit personale
Om os
  • Du vil indgå i et lederteam med 6 teamledere og Lederen af Hjemmeplejen-sygeplejen
  • Vi har fokus på borgernes livskvalitet, personalets trivsel, ansvarlig ressourcestyring og et frugtbart tværfagligt samarbejde
  • Vi arbejder målrettet med at nedbringe og forebygge sygefravær, har tæt samarbejde med konsulent
  • Du får stor indflydelse på, hvordan du i dagligdagen lykkes med at omsætte overordnede beslutninger og strategier til en daglig praksis
  • Vi er en arbejdsplads under udvikling og har i øjeblikket særligt fokus på det nære sundhedsvæsen, akutfunktionen, rehabilitering og det aktive liv på landet
  • Teknologi, skærmbesøg og det nære sundhedsvæsen vil fylde de kommende år
  • Fremadrettet vil fokus være at udvikle de faglige perspektiver i teamet, -relationer og samarbejde
  • Den faglige dokumentation og EOJ-system Nexus har vores særlige opmærksomhed og fokus. Der er udvikling og tæt samarbejde med vores udviklingskonsulent og udviklingssygeplejerske
  • I Lejre har vi en dialog form som er åben og anerkendende
  • I Lejre arbejder vi med et stærkt værdigrundlag, der afsætter tydelige ”Pejlemærker” for vores indsats og vi har 5 velbeskrevne ”Kerneopgaver”, som er omsat i vores ”Strategiske grundlag”
  • Der er fokus på ledelse gennem løbende lederudvikling. Vi arbejder på tværs i vores organisation og skaber løsninger i fællesskaber. Vi arbejder med åbne ledelsesrum og ønsker tydelige lederkollegaer med et positivt, imødekommende og løsningsorienteret sind

Hjemmeplejen er delt i tre distrikter. Dit kommende arbejdssted vil være i distrikt Hvalsø. Der er 45 ansatte i teamet. Teamet ledes af nuværende konstitueret teamleder, der begynder barsel med udgangen af december.

Ansættelse og løn

Stillingen er ledig pr.1 marts 2024 eller snarest herefter. 37 timer pr. uge. Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.
Møder og samarbejdsfora finder sted i alle tre distrikter, kørekort derfor nødvendigt.
Læs om Hjemmeplejen på Lejre Kommunes hjemmeside: https://www.lejre.dk/

Du er velkommen til, at komme til ”kaffemøde” og høre mere om Lejre Kommune, stillingen og dine evt. kommende opgaver, medarbejdere, teamleder kolleger og hvad du ellers finder givtigt inden du sender din ansøgning.

Vi holder 1. ansættelsessamtaler: mandag d. 22. januar 2024. 2.samtale aftales individuelt med ansøger.

Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum. Er det et sted, du har lyst til at arbejde?

Vi glæder os til, at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952955

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet