BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 4330 Hvalsø
LIDT OM MIG:
Jeg er en mand på 67 år, som bor i en lejlighed på min datters bondegård. Min kone bor her også, men i sit eget hus. Jeg fik en blodprop i venstre hjernehalvdel i januar 2018. Jeg er nu halvsidet lammet i højre side, men kan gå 60-150 meter med 4-punktsstok. Jeg sidder dog stadig mest i manuel kørestol.
Jeg mistede det meste af mit talte og skrevne sprog, men forstår næsten alt og kan læse. Jeg kan kommunikere med ja, nej, okay og tydelige følelsesmæssige udtryk, og jeg kan tælle ved hjælp af fingre eller lommeregner på mobilen.
Jeg er meget kognitivt skadet og også skadet på mit initiativ, så jeg har brug for hjælp til at planlægge og gennemskue både små og store ting i mit liv. Trods dette har jeg bevaret et lyst sind og en stor tålmodighed, og jeg er klar på pjat og kærlige drillerier.
Inden blodproppen var jeg økologisk landmand og udøvende musiker i et folk/rockband. Jeg kan stadig spille akkorderne til mange af mine gamle hits på guitaren, hvis nogen hjælper med at spille rytmearmen, og jeg er vild med at komme ud at høre musik.
Jeg holder meget af at følge med i sport, specielt fodbold og at spille spil. Derudover er jeg meget glad for min genfundne evne til at køre på elscooter og havetraktor, og jeg nyder at komme ud på tur, både i naturen og til kulturelle begivenheder.
Jeg har også altid interesseret mig meget for historie.
JOBBESKRIVELSE:
Vi i familien er aktive og ser efter ham om eftermiddagene og i weekenderne, men der er et stort behov for, at han kan være mere selvstændig gennem din hjælp.
Det vigtigste ved dit job er at støtte ham i at leve sit liv i eget hjem.
I jobbet skal du varetage personlig pleje. Han kan selv gå på toilettet og forflytte sig.
Du skal hjælpe med basis rengøring og at holde huset ryddeligt, samt hjælpe ham med at organisere hverdagen og hans aktiviteter.
Du skal også hjælpe ham med alle måltider og sundhed i arbejdstiden. Det er vigtigt at han får varieret sund kost, og at han får bevæget sig og hjemmetrænet med nogle simple øvelser.
Han udvikler sig stadig på det kognitive, omend langsomt, og det er derfor vigtigt at du understøtter, at han gør så meget som muligt selv. Derudover er det også vigtigt at du er i stand til at følge anvisninger fra familie og ergoterapeuter om, hvordan dette bedst gøres struktureret.
Der vil være tur-dage hvor i tager ud og oplever noget, shopper eller lignende. I kan tage afsted med bil og kørestol eller elscooteren. Han har ikke en handicapbil endnu, da han kan komme ind på passagersædet, men hans dårlige ben skal løftes det sidste stykke.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Humor og gå på mod
- Struktureret
- Selvstændig
- Rolig og personlig udstråling
- Tålmodig
- Kørekort
- Fleksibel
- Plejeerfaring eller gå på mod
- Fysisk god form - borger er en stor mand
- Har forstand på kost, at lave mad og almindelig husførelse
- Erfaring med- eller god fornemmelse for - ergoterapi eller kognitive udfordringer
- Gerne musik, kultur, natur/landbrug eller sportsinteresseret
- Din bopæl er i nogenlunde nærhed af Hvalsø
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Deltid: 26-30 timer i ugen
- Man-, tirs-, tors- og fredage er arbejdstiden fra kl. 08.15 til 14.15
- Der er en aftenvagt hver onsdag fra kl. 15.00 til 20.00
- Der er mulighed for ekstra timer i ny og næ gennem borgers ledsagerordning.
- Sidste frist for ansøgning: 21.05.2024
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 141,71 kr. eller 144,14 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200769@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Therese Jensen på mail: therese@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 75 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200769
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027623