Handicaphjælper søges til fleksibel deltidsstilling i Aarhus

dato

LIDT OM MIG:

Jeg bor i lejlighed midt i Aarhus sammen med min kat. Min hverdag veksler mellem rolige dage hjemme og aktiviteter udenfor hjemmet såsom træning, kulturelle arrangementer, sociale aktiviteter og frivilligt arbejde. Jeg er fleksibel, omgængelig og privat af natur og sætter stor pris på ro, gensidig respekt og en god atmosfære i hverdagen.

Jeg er kørestolsbruger på grund af muskelsvind og har brug for hjælp til de fleste praktiske gøremål, herunder personlig pleje.

Jeg søger nu en hjælper til en deltidsstilling på ca. 32 timer om ugen med længerevarende vagter, typisk placeret i tidsrummet kl. 7–23. Opstart er den 16. juli 2026.

Der er som udgangspunkt ingen rullende vagter eller faste arbejdsdage. Vagtplanerne udarbejdes i stedet for tre måneder ad gangen med hensyntagen til både mine og hjælpernes ønsker og behov.

JOBBESKRIVELSE:

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Personlig pleje og forflytninger

  • Praktisk hjælp i hjemmet, herunder oprydning, rengøring, indkøb og madlavning

  • Hjælp til daglige rutiner, herunder fysisk træning

  • Kørsel i min store kassebil med manuelt gear

  • Ledsagelse til aktiviteter udenfor hjemmet

  • Hjælp i forbindelse med weekendture og ferieophold indimellem

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

JEG TILBYDER:

  • Et roligt og trygt arbejdsmiljø

  • Et selvstændigt og meningsfuldt arbejde

  • Fleksible vagtplaner

  • Oplæring og løbende sparring

  • God støtte fra Handicapformidlingen, der er arbejdsgiver

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B

  • Er fleksibel, selvstændig og ansvarsbevidst

  • Er stabil og indstillet på indimellem at kunne træde til med kort varsel

  • Har gyldigt kørekort og er tryg ved at køre bil

  • Har god situationsfornemmelse og respekt for privatliv og personlige grænser

  • Er praktisk anlagt og har sans for orden og praktiske opgaver

  • Er vant til at lave mad fra bunden

  • Holder af dyr og et aktivt hverdagsliv

  • Er villig til at arbejde søn- og helligdage samt dække vagter ved behov

Erfaring som hjælper er en fordel, men ikke det vigtigste. Det afgørende er, at vi fungerer godt sammen, har gensidig respekt og trives i samarbejdet.

Hvis stillingen har interesse, er du velkommen til at sende en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din motivation og eventuel relevant erfaring.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 16.07.2026

  • Deltid: 32 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 15.06.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200384@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: cb@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 44 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200384

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Handicapformidlingen ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4ba5fc49-dd10-40f1-a6bd-48ff900973d3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet