🍀 Hvalsø Plejehjem søger engageret medarbejder til begivenhedsbestemt ansættelse.
Brænder du for at gøre en forskel – også når det er allermest udfordrende?
Så er det måske dig, vi mangler.
Vi søger en medarbejder, der kan være med til at skabe tryghed og stabilitet i en hverdag, hvor tingene nogle gange ikke går som forventet.
Stillingen er en begivenhedsbestemt ansættelse, da vi i en periode har behov for ekstra bemanding i forbindelse med støtte og pleje i et komplekst borgerforløb hos en borger med særlige behov.
Ansættelsen er derfor midlertidigt og vil vare, så længe det øgede støttebehov er aktuelt.
Ring gerne og få uddybet.
Hos os har vi brug for dig, der trives i det uforudsigelige og bevarer roen og overblikket – særligt når det er ekstra udfordrende.
🧩 Hvad du kan forvente hos os?
- Fokus på et godt arbejdsmiljø og stærkt tværfagligt samarbejde – uanset titel.
- En kultur med tillid, faglig sparring og frihed under ansvar.
- Nærværende ledelse.
- En hverdag, hvor vi tænker i muligheder frem for begrænsninger – både for borgere og medarbejdere.
🦹♀️ Om dig:
Vi forventer, at du:
- Er uddannet Social og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, eller anden relevant erfaring
- Har erfaring med ældrepleje også gerne social psykiatri
- Er psykisk og fysisk robust og kan arbejde selvstændigt.
- Du formår at stå stabilt, også når dagen ikke går som planlagt
- Har en høj faglighed og forstår vigtigheden og betydningen af dokumentation
- Tager initiativ og kommer med idéer til udvikling og forbedring.
- Trives i et arbejdsmiljø med skiftende og uforudsete opgaver.
- Har erfaring med at arbejde efter procedurer og retningslinjer.
- Er loyal, positiv og bidrager til en god stemning i teamet.
Det er desuden en fordel hvis du har kendskab til KMD Nexus og er tryg ved it- Ipad og smartphones.
🧭 Om stillingen:
Du bliver en del af et fagligt dygtigt og dedikeret team, hvor vi lægger vægt på samarbejde, ansvar og støtte – både for vores beboere og hinanden.
Stillingen er begivenhedsbestemt på 37 timer eller efter ønske og indebærer blandede vagter samt arbejde hver anden weekend.
Du vil få mulighed for at have indflydelse på din vagtplan, det skal ikke afholde dig fra at søge.
Vi er en velfungerende personalegruppe på Hvalsø Plejehjem bestående af sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter, ernæringsassistenter samt ufaglært personale.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fokus på sparring og på det gode samarbejde på tværs af faggruppe.
Vi brænder for at levere værdig ældrepleje og er engagerede i både faglighed og udvikling.
Vores arbejdsplads er præget af samarbejde, godt kollegaskab og en uformel tone.
Du vil få en alsidig arbejdsdag, hvor du varetager både grundlæggende og komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver.
Vi glæder os til at høre fra dig – måske er det netop dig, der gør en forskel, når det gælder allermest.
🔍 Øvrige oplysninger:
Løn: Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og lokal løndannelse.
Tiltrædelse og ansøgningsfrist: Hurtig muligt
Vi søger en ny kollega snarest muligt, og ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigt, da vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, hvis den rette kandidat findes før fristen.
Yderligere information:
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Teamleder Maria Andreasen på tlf. 40 22 92 06.
Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os.
Vi har altid kaffe på kanden, og vi ser frem til at fortælle dig mere om den spændende stilling.
Vi glæder os til at høre fra dig! 🌸
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e7a43c57-1823-48cb-ad46-af76bfb7b78e