Røde Kors asylafdeling søger centermedarbejdere med omsorgsprofil til det nye asylcenter Hvalsø.
Center Hvalsø åbner på samme matrikel som vores eksisterende Udrejsecenter Avnstrup og skal om lidt tage imod omkring 80 beboere. Det er personer, som i forvejen er i asylsystemet, og som flytter til Center Hvalsø som følge af lukning af Center Jelling i Jylland. Blandt beboere er familier og enlige, med og uden børn. På centret bliver der også etableret et særligt afsnit for enlige kvinder. Organisatorisk vil Center Hvalsø være under fælles ledelse med centerlederen fra Center Avnstrup.
Fælles for de kommende beboere er, at de alle er i det stadie i asylsagsbehandlingen, hvor de afventer svar på deres asylansøgning fra udlændingemyndighederne, og de er alle beboere med særlige behov grundet diverse fysiske og psykiske udfordringer.
På centret skal der være fokus på tværfaglig indsats for at understøtte beboere, fastholde og styrke deres ressourcer, så de trives og mestrer hverdagen, uanset hvilken fremtid der venter dem.
Vi søger centermedarbejdere både til dag-, aften- og nattevagt.
Om opgaven
Som centermedarbejder med omsorgsfunktion bliver du en vigtig del af centrets målrettede indsats for at skabe tryghed, fremme trivsel og yde støtte til beboere med særlige behov. Du bliver en vigtig medspiller i det tværfaglige samarbejde – både med centrets øvrige faggrupper og kollegaer på Center Avnstrup - hvor din faglige viden og erfaring er afgørende for at skabe de bedste rammer for beboernes trivsel og udvikling.
Ved at være med til opstart af centrets vil du mulighed for lægge fundament for og forme arbejdet på centret ved at bidrage med dine erfaringer og kvalifikationer.
Her er eksempler på konkrete opgaver i stillingen:
- Støtte og vejlede beboerne i deres hverdag på centret og hjælpe dem med at navigere i deres livssituation
- Planlægge og gennemføre aktiviteter, der styrker fællesskab og handlekraft blandt beboerne
- Modtage nye beboere og sikre en god og tryg overgang ved fraflytning
- Sikre opretholdelsen af døgnrytme, tilbyde tryghedsbesøg og opsyn med beboerne om natten, herunder hjælp til praktiske opgaver (gælder nattevagtfunktionen)
- Håndtere kriser og konflikter i tæt samarbejde med centerets kriseberedskab
- Varetage centerets primære beredskabsopgave i forhold til både beboere og bygninger (gælder nattevagtfunktionen)
- Bidrage med præcise observationer og dokumentation, der understøtter den sociale og pædagogiske indsats
Hvem er du
Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund og erfaring med at arbejde med mennesker i udsatte positioner og med diverse udfordringer af fysisk eller psykisk karakter – gerne med etnisk mangfoldige målgrupper. Din erfaring stammer f.eks. fra et socialpædagogisk bosted, krisecenter, omsorgscenter og lign.
God interkulturel forståelse og gode kommunikative kompetencer kendetegnet ved enkelthed og tydelighed i kommunikationen, tålmodighed, aktiv lytning, empati og respektfuld grænsesætning er essentielle i arbejdet med centrets beboere – men også for at skabe et velfungerende samarbejde med kolleger og andre professionelle.
Vi ser gerne, at du:
- Er god til at skabe tryghed og tillid i relationer og har erfaring med at arbejde i en støttende og rådgivende rolle
- Arbejder målrettet og struktureret, samtidigt med at du er god til at tilpasse dig ændrede behov
- Løser opgaverne med reflekterende og åben tilgang – baseret på din solide faglighed
- Har erfaring med konflikthåndtering og krisearbejde og kan bevare roen i pressede situationer
- Har gode skriftlige kompetencer i dansk grundet dokumentationsarbejde som en vigtig del af opgaven
- Taler engelsk på samtaleniveau. Kendskab til andre sprog er en styrke i stillingen.
- Har gode digitale kompetencer og er vant til at arbejde i IT-systemer.
Vi tilbyder
- Spændende og meningsfuld arbejde i en organisation med et stærkt humanitært mandat, hvor du dagligt kan gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner
- Mulighed for personlig og faglig udvikling bl.a. gennem kurser og efteruddannelse
- Tværfagligt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger, hvor du får mulighed for at lære og bidrage med din erfaring
- En arbejdsplads med fokus på sundt arbejdsmiljø, hvor alle har et ansvar
Læs om os her.
Generelle ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter overenskomst med HK/SL (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt i dag-, aften- eller nattevagt. Præferencer ift. arbejdstid skal angives ved ansøgning.
Kørekort: Nødvendigt, da kørsel ifm. opgavevaretagelsen må forventes
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. februar 2026
Arbejdssted: Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest.
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt Helle Jørgensen, Centerleder på Avnstrup, på hej@redcross.dk
Søg hurtigst muligt og senest torsdag den 11. december.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og i ugerne 51 og 52.
Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
Søg din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at læse den!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
DANSK RØDE KORS (Center Avnstrup), Avnstrupvej , 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d73c82eb-596a-4a3b-947b-5e637cacc55f