Vi søger en stabil, praktisk og selvkørende vicevært, der har lyst til at være en fast del af hverdagen på Gundested og Gundested Campinghaver.
Din vigtigste opgave er at sikre, at bygninger, installationer, maskiner, udearealer og faciliteter fungerer optimalt, og at de praktiske opgaver på Gundested bliver planlagt, prioriteret og løst.
Dine opgaver vil blandt andet være
Vedligeholdelse af udeområder, herunder græsslåning, hækklipning, beskæring og ukrudtsbekæmpelse.
Ansvar for renovation, affaldshåndtering, oprydning og generel orden på pladsen, herunder affaldsstationer, fællesområder, bygninger og udearealer.
Registrering, planlægning, koordinering og opfølgning på driftsopgaver via computer, smartphone og digitale systemer.
Koordinering og fordeling af opgaver mellem medarbejdere, håndværkere og øvrige samarbejdspartnere samt opfølgning på, at opgaverne bliver løst som aftalt.
Løbende tilsyn med bygninger, installationer og faciliteter, og udførsel af tømrer-, reparations- og vedligeholdsopgaver.
Kontakt med gæster, campister, håndværkere og samarbejdspartnere.
Oprydning og sikring af orden på pladsen, både udendørs og indendørs.
Hjælp til daglige praktiske opgaver og mindre projekter.
Havearbejde og generel pasning af grønne områder.
Vi leder efter dig, som
Bidrager positivt til fællesskabet og er med til at skabe en god kultur, god stemning og et godt arbejdsmiljø. Er en person, der spreder god energi frem for frustrationer.
Er stabil, mødestabil og tager ansvar for dine opgaver, og gør dem helt færdige.
Er selvkørende, ser hvad der skal gøres, og følger opgaver helt til dørs. Du motiveres af at få tingene til at fungere og efterlader ikke opgaver halvfærdige.
Er tryg ved brug af computer, smartphone og digitale systemer i hverdagen, da en del af arbejdet består af registreringer, planlægning, koordinering, kommunikation og opfølgning.
Er tryg ved brug af maskiner og motoriseret udstyr. Kørsel med Schäffer minilæsser samt brug af hækkeklipper, buskrydder, kratrydder, motorsav og lignende værktøj er en vigtig del af jobbet og derved et kræv.
Har erfaring med håndværk, ejendomsdrift, viceværtarbejde eller praktisk vedligeholdelse. Har du en erhvervsuddannelse som tømrer, VVS-installatør, elektriker, smed eller lignende, er det en fordel, men ikke et krav.
Kan planlægge, prioritere og koordinere praktiske opgaver og bevare overblikket, når flere ting skal håndteres samtidig, og er ikke en der bliver stresset nemt.
Er god til kundekontakt og direkte kommunikation og trives med at være et af de primære kontaktpunkter på pladsen.
Er indstillet på at gå med telefonen i arbejdstiden og være tilgængelig for gæster og campister, når der opstår spørgsmål eller behov for hjælp.
Er fleksibel omkring arbejdstid og trives med en fuldtidsstilling, hvor arbejdet fordeles mellem hverdage, weekender og lejlighedsvis aftener efter behov.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling med stor variation, ansvar og frihed.
Et hyggeligt og afvekslende job i naturskønne omgivelser.
Tæt samarbejde med ejeren og et lille, dedikeret team.
Frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på driften.
Mulighed for at være med til at udvikle Gundested go Gundested Campinghaver i de kommende år.
Løn efter kvalifikationer.
Man bedes ansøge via vores hjemmeside: https://gundested.com/jobs
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gundested, Gundestedvej, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/995cad4b-079a-484a-b65d-281096b78e6a