Er du klar til at gøre en reel forskel for mennesker i en sårbar situation, hvor du i en spændende og alsidig stilling får mulighed for at facilitere et tæt samarbejde med frivillige, asylansøgere, kollegaer og eksterne partnere – og sammen skaber I rammerne for aktiviteter, der fremmer asylansøgeres trivsel og udvikling? Så skal du byde ind på stillingen som frivillighedskoordinator på centrene Avnstrup og Hvalsø.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i barselsvikariat frem til den 30. juni 2027.
Om centrene Avnstrup og Hvalsø
Center Avnstrup er et Røde Kors-drevet udrejsecenter for afviste asylansøgere. Centret huser børnefamilier og enlige kvinder uden børn.
Center Hvalsø åbnede på samme matrikel som Udrejsecenter Avnstrup i foråret 2026 og modtog omkring 80 beboere, som er asylansøgere i ventetid på svar fra udlændingemyndighederne. Blandt beboere er familier og enlige, med og uden børn. Det er en beboergruppe med særlige behov på grund af forskellige udfordringer, f.eks. misbrug, psykiatriske lidelser eller fysiske funktionsnedsættelser. På centret er der også etableret et særligt afsnit for enlige kvinder.
Vi arbejder med fokus på tværfaglig indsats, der understøtter beboernes ressourcer og trivsel i en usikker hverdag.
Centrene er organiseret under en fælles ledelse, hvor centerlederen har det overordnede ansvar. I stillingen refererer du direkte til centerlederen.
Om opgaven
Som frivillighedskoordinator er du ansvarlig for at udvikle og koordinere frivillige aktiviteter, med fokus på beboernes trivsel og udvikling gennem frivilligbaserede initiativer.
Her er et udpluk af konkrete opgaver i funktionen:
- Rekruttere og oplære frivillige og bidrager til, at deres motivation og engagement opretholdes
- Arrangere og koordinere frivilligaktiviteter på og uden for centret
- Rådgive og vejlede faggrupper om frivilliges rolle
- Administrere frivilligbudget og samarbejde med eksterne aktører
- Skabe trygge rammer for aktiviteter og motivere beboere til ejerskab og handlekraft
Du få en kyndig kollega med mangeårig erfaring som nærmeste sparringspartner, som vil hjælpe dig godt på vej i stillingen.
Din profil og kvalifikationer
Vi søger en struktureret og engageret person med erfaring med frivilligt arbejde, gerne i et multikulturelt miljø, og en god interkulturel forståelse. Du har gerne erfaring med opsøgende arbejde med henblik på at etablere samarbejder med eksterne aktører omkring frivilligaktiviteter.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Kompetencer i frivilligkoordination
- Evne til at rekruttere og oplære frivillige og skabe samarbejder mellem frivillige og eksterne aktører
- Gode relationelle kompetencer og proaktiv tilgang til opgaveløsningen
- Lyst og indstilling til at arbejde tværfagligt med centrets øvrige faggrupper
- Stærke administrative færdigheder
- Gode formidlingsevner på dansk, både mundtligt og skriftligt grundet dokumentationsarbejde
- Gode IT-kompetencer
Hos os får du et meningsfyldt arbejde på arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag og et godt arbejdsmiljø. Du vil have rig mulighed for personlig og faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for vores medmennesker – hver dag.
Vores overordnede opgave er at bidrage til, at asylansøgere har et trygt, værdigt og meningsfuldt ophold med fremtidsperspektiv, mens de bor på asylcentret.
Læs mere om Røde Kors asylafdeling og vores opgaver her.
Det praktiske
Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (staten)
Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag til fredag i dagtimerne. I forbindelse med afholdelse af aktiviteter skal du dog være indstillet på, at der kan forekomme opgaver på andre tidspunkter i et begrænset omfang
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: 1. august 2026 eller snarest muligt herefter
Arbejdssted: Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Referencer: Ved tilbud om ansættelse skal du fremvise en privat straffeattest, og vi indhenter børneattest
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansøgningsfrist: 28. juni 2026, men søg gerne hurtigst muligt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt Centerleder Helle Jørgensen på mail hej@redcross.dk
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og den 29. juni 2026.
Røde Kors asylafdeling har været asyloperatør i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
DANSK RØDE KORS (Center Avnstrup), Avnstrupvej , 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/266928e2-d7f5-4b06-b5d4-5c9dbb860d1d