Bliv controller hos Handicapformidlingen i Hvalsø og styrk økonomistyringen i et dynamisk miljø

dato

Er du analytisk stærk, struktureret og nysgerrig på forretningen bag tallene?

Til vores hovedkontor i Hvalsø søger vi en controller, der vil tage ansvar for at sikre fortsat høj kvalitet i vores økonomistyring og bidrage aktivt til udviklingen af vores processer.

Om Handicapformidlingen
Handicapformidlingen er Danmarks største arbejdsgiver indenfor borgerstyrede hjælperordninger.
Herudover er Handicapformidlingen leverandør på flere store regionale rammeaftaler indenfor respiratorisk behandling - og virksomhedens samlede omsætning rundede sidste år en milliard.
Vi administrerer og varetager mere end 700 hjælperordninger landet over og bestræber os på at sikre en mere smidig hverdag for vores borgere og vores over 4.000 uundværlige handicaphjælpere.
Vi har stor fokus på kundeservice, et positivt og godt arbejdsmiljø, samt IT-udstyr og systemer som underbygger en effektiv arbejdsdag. Vores tilgang til hverdagens opgaver og målsætning for borgere og hjælpere tager afsæt i mottoet - "Alle fortjener en god dag".

Handicapformidlingens administration består af ca. 80 medarbejdere, hvoraf ca. 30 sidder samlet på ét kontor i Hvalsø.

Vi sætter en ære i et godt sammenhold og arbejdsmiljø på tværs af organisationen. Dette kombineret med vores alles faglighed og engagement giver rig mulighed for sparring og udvikling af egne kompetencer.

Om stillingen
Som controller vil du få en vigtig rolle i vores organisation, hvor du, i tæt samarbejde med økonomichefen og øvrige dygtige kollegaer bistår med datadrevet rapportering.
Da vi er i færd med at overgå til et nyt IT-system, vil du blive en central del af processen og udføre det nødvendige analytiske arbejde for at sikre den bedst mulige overgang og fremtidige drift.

Du vil i høj grad selv have mulighed for at påvirke retningen for stillingen.

Dine primære opgaver

  • Tage ejerskab for økonomien og følge den krone for krone i driften på tværs af organisationen

  • Arbejde undersøgende med processer og arbejdsgange med fokus på optimering

  • Sikre compliance og overholdelse af relevant lovgivning

  • Sikre høj datakvalitet i vores løn- og økonomisystemer

  • Assistere med årsafslutning ved revision

  • Rutineprægede driftsopgaver og mere komplekse og dynamiske opgaver

Vi forestiller os, at du

  • Har en HD(R), HA eller tilsvarende uddannelse

  • har erfaring fra en lignende rolle

  • Er analytisk stærk og arbejder struktureret og detaljeorienteret

  • Er nysgerrig og proaktiv

Vi tilbyder

  • Flere sociale arrangementer årligt som f.eks. sommerfest, julefrokost og fredagsbarer

  • Frugtordning og god kaffe

  • Fleksible arbejdstider

  • 6. ferieuge

  • Løn efter kvalifikationer

  • En sund virksomhed med mange års stabil drift

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Du vil referere til økonomichefen og indgå i økonomiafdelingen som pt. består af vores debitorbogholder og vores kreditorbogholder.

Ansøgningsproces
Ansøgninger modtages kun på følgende link: ANSØG HER

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 12.06.2026
Samtaler vil blive holdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale.

Vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, såfremt den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Økonomichef Mathias på mathias@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 7199 7398

Handicapformidlingen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Lejre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Handicapformidlingen ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6110f20c-6bae-4de8-a019-a426582efef9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet