Er du en administrativ dynamo, der kan arbejde effektivt og selvstændigt men samtidig trives i et team, hvor vi tænker kreativt og løfter hinanden til nye højder? Så er du den perfekte kandidat til stilligen.
Om os:
Trællerupskolen har 280 elever. Skolen har gode faciliteter, en solid økonomi og et højt fagligt niveau.
Skolen og SFO ligger i udkanten af landsbyen Gevninge vest for Roskilde.
Trællerupskolen er en rigtig god skole, en skole med mange styrker og potentiale til endnu mere. Trællerupskolen ligger i et område med mange ressourcestærke og engagerede familier, som stiller krav til deres børns skole. Her betyder lokalsamfundet noget for skolen og skolen noget for lokalsamfundet – et samspil, som gerne skal udvikles. Trællerupskolen bæres af engagerede og dygtige medarbejdere, der har fokus på elevernes trivsel, og som fint kan stå på mål for skolens resultater.
Rammen for skolens daglige virke er skolens vision:
”Et forpligtende fællesskab, som skaber en verden af muligheder”
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Daglig administration og koordinering af skolens drift.
- Håndtering af bogholderi, herunder løn, refusion, regnskab og budgetopfølgning.
- Kommunikation med elever, forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
- Praktiske opgaver som planlægning af forplejnig, møder og arrangementer
- Understøttelse af skolens ledelse i forbindelse med strategisk planlægning og udvikling
Vi forestiller os, at du:
- Er rolig og fleksibel, da ingen dage på skolen er ens, og jobbet kræver en tilpasningsevne.
- Har erfaring med administration og bogholderi, gerne fra en skole eller lignende organisation.
- Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at prioritere opgaver.
- Har gode IT-kompetencer og kendskab til systemer som Opus, Tea, Trio,
- Er imødekommende og trives i en rolle med mange forskellige kontaktflader.
- Har lyst til at være en del af et kreativt og levende skolemiljø
- Er loyal og tillidsfuld over for ledelsens beslutninger
Vi tilbyder:
- Som udgangspunkt en 25-35 timers stilling.
- Et meningsfuldt job i en dynamisk og kreativ hverdag.
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
- Mulighed for at præge jobbet og bidrage til skolens udvikling.
- Løn og ansættelsesvilkår efter aftale.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Kirke Såby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0b360994-440d-4e32-a7fa-979361a22a94