Lejre Kommune søger en fagkoordinator i Team Hjælpemidler med funktion som sagsbehandlende terapeut.
Kan du skrive en afgørelse, der er nem at læse og forstå? Kan du samarbejde på en måde, der skaber tillid og en oplevelse af retfærdighed – også på tværs af arbejdsområder? Brænder du for at give en god borgerbetjening og borgeroplevelse. Så er du måske vores nye kollega
Om jobbet – der findes et sted, hvor vi kender hinanden, tager ansvar og tør gå nye vejeVores nuværende sagsbehandler og fagkoordinator har fået en lederstilling i anden kommune, derfor søger vi en ergo- eller fysioterapeut, der har lyst til at overtage opgaverne.
Du vil primært skulle fungere som fagkoordinator, og ligeledes behandle ansøgninger indenfor §112 hjælpemidler, §113 forbrugsgoder, §116 boligindretninger samt indgå i vagtordningen i teamet.
Som fagkoordinator skal du varetage følgende opgaver i Team hjælpemidler:
Daglig drift og organisering:
-
Planlægning og organisering af den daglige drift, herunder vagtplaner, arbejdsgange i Nexus og telefonhåndtering.
-
Sikre, at gældende lovgivning, kvalitetsstandarder og procedurer implementeres i det daglige arbejde.
Sagsbehandling og kvalitetssikring:
-
Understøtte en lovmedholdelig og servicetilpasset sagsbehandling i overensstemmelse med gældende lovgivning og politisk vedtagne serviceniveauer.
-
Sikre, at sagsbehandlingen foregår effektivt, fleksibelt og i samspil med øvrige kommunale områder, herunder børneområdet.
-
Faglig sparring og kvalitetssikring i alle klagesager.
Faglig udvikling og vidensdeling:
-
Undervisning i teamet vedrørende lovgivning, brug af Nexus, valg af hjælpemidler m.m.
-
Støtte og faglig sparring i enkeltsager med sagsbehandleren.
-
Holde afdelingen opdateret om udvikling og nyheder inden for området.
-
I samarbejde med afdelingslederen understøtte den faglige udvikling og sikre et ensartet serviceniveau i samarbejde med eksterne partnere, herunder Fælles Hjælpemiddeldepot i Greve, der ejes sammen med 7 andre kommuner.
Standarder, procedurer og samarbejde:
-
Udarbejde og vedligeholde kvalitetsstandarder, serviceniveaubeskrivelser, interne og eksterne arbejdsgange samt procedurer.
-
Deltage i udarbejdelse af snitfladebeskrivelser, informationsmateriale og pjecer om hjælpemiddelområdet.
Indkøb og aftaler:
-
Håndtere indkøbsaftaler på hjælpemidler, både egne samhandelsaftaler samt FUS- og SKI-aftaler.
Vi ønsker os en kollega som:
- Er imødekommende, smilende, positiv og har en anerkendende tilgang.
- Er dygtig til at kommunikere - både mundtligt og skriftligt.
- Har gode samarbejdsevner internt såvel som på tværs af afdelinger og organisationer.
- Er struktureret og kan holde overblik med mange bolde i luften.
- Har bred erfaring med sagsbehandling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger.
- Gerne kendskab til eller erfaring med sagsbehandling af ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler, handicapbiler, og syns-og høretekniske hjælpemidler.
- Kan håndtere komplekse problemstillinger i samarbejdet med borgere og pårørende.
- Er fleksibel ift. administrative opgaver, omstillingsparat og i stand til at prioritere i dagens opgaver.
- Gerne med kendskab til Nexus og Fælles sprog III.
- Er uddannet ergo- eller fysioterapeut.
Du bliver en del af hjælpemiddelteamet i Visitation & Hjælpemidler, organiseret under Center for Velfærd & Omsorg. Vi er en afdeling med et stærkt kollegialt fællesskab, sociale arrangementer og god trivsel.
Sammen med 5 andre sagsbehandlende terapeuter, 8 visitatorer, 3 administrative medarbejder og en leder arbejder vi hver dag på at give den bedste borgerbetjening i Lejre Kommune. Vi hjælper hinanden og sammen skaber vi en faglig og koordineret sagsbehandling på tværs af arbejdsområder både i afdelingen og på tværs i Center for Velfærd og Omsorg. Vi har en velfungerende Trio, der arbejder målrettet med social kapital - vi kender vores kerneopgave og ved at det kræver samarbejde, baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed.
Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen. Et sted med fællesskaber. Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Vi bygger den moderne landsby med kvalitet i centrum. Er det et sted, du har lyst til at arbejde?
Løn og ansættelseStillingen er med tiltræden den 1. maj 2025. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdsstedet er Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø.
Der er mulighed for hjemmearbejde 1 x ugl. samt at optjene normtimer.
Arbejdspladsen stiller biler til rådighed, og det er derfor et krav, at du har kørekort.
Sådan søger duSend en ansøgning og et C.V. til Visitation og Hjælpemidler senest 20. marts 2025. Der afholdes jobsamtale mandag d. 24. marts 2025.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte leder af Visitation & Hjælpemidler v. Stephan Christensen på telefon 2178 5046 eller mail: stcch@lejre.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Lejre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lejre Kommune, Møllebjergvej, 4330 Kirke Såby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a5d08819-ad99-4da2-abb4-7b35933d9d8d