Knivstikkeri på kropladsen i Hvalsø under pinsefest

dato

Søndag morgen kl. 06.34 blev politi og redning kaldt ud til et alvorligt knivstikkeri på kropladsen i Hvalsø, hvor der blev afholdt pinsefest. En 19-årig mand blev alvorligt kvæstet efter at være blevet tildelt to knivstik i ryggen. Han blev fløjet med lægehelikopter til behandling og kunne senere meldes uden for livsfare.

Politiet iværksatte straks en efterforskning, hvor området blev afspærret og grundigt afsøgt med hunde. Vidner på stedet blev afhørt, og politiet fandt en mistænkt, en 25-årig mand fra København, som blev anholdt i Hvalsø by kl. 12.51. Den mistænkte er sigtet for grov vold i gentagelsestilfælde og blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet til den 3. juli. Retsmødet foregik for lukkede døre.

Politiets efterforskning af sagen fortsætter, og det er ikke muligt at oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi